Alle interesserede er naturligvis velkomne til at søge vores legat. OG for at komme i betragtning til at få tildelt legatet har vi opstillet nedenstående kriterier, som du skal opfylde:
- du har ikke økonomisk mulighed for selv at betale uddannelsen - heller ikke ved at omprioritere i din økonomi
- du er i en livssituation, hvor det, at få skarpe udviklingsværktøjer til dig selv og dine nærmeste vil gøre en absolut positiv forskel
- og/eller: med NLP uddannelsen i din rygsæk vil det være muligt for dig for at bidrage og give mere til andre mennesker og verden omkring dig
Bemærk at du som vinder af legatet vil deltage som kursist på lige fod med andre kursister.
Så hvis du søger terapi eller én-til-én coaching, er dette legat ikke det rette for dig. Til gengæld er det et super spændende uddannelsesforløb med mulighed for masser af personlig udvikling for dig, som ønsker skarpe og effektive forandringsredskaber.
Hvordan foregår udvælgelsen?
Vi har en udvalgskomité, som består af os, der underviser på uddannelserne. Denne komité vil indstille den ansøger, som den finder mest "værdigt trængende" ud fra ansøgningen og opfyldelsen af ovenstående kriterier.
Ansøgningsfrister:
I efterdønningerne fra Corona pandemi med nedlukninger, udsættelser osv. til følge, har vi pt IKKE FRISTER for ansøgning. Du er dog velkommen til at ansøge løbende, hvor vi så løbende tager stilling. Hold øje med vores opstarter af uddannelser og søg gerne i god til op til start på det hold, du ønsker.
Du kan søge legatet når du vil, og vi bekendtgør dette i vores nyhedsbreve samt vores facebookside.
Vi vil helst, hvis du kun søger op til en periode, hvor du har mulighed for at deltage. - Dvs. december for kommende forår og juni for kommende efterår.