Søg

Corona Situationen

Kære deltager

Her finder du løbende opdateringer og information omkring, hvordan det forholder sig med din tilmelding, din uddannelse eller kursus hos os gennem tiden med begrænsninger i henhold til myndighedernes retningslinjer og lovgivning på området.

Først en stor tak til alle jer, der viser forståelse for situationen og fortsat forholder jer positive i forhold til udskydelse af jeres uddannelse eller kursus.

 

NYE retningslinjer - nye konsekvenser pr 26. oktober 2020

Update om Corona situationen

I lyset af de voldsomt stigende smittetal – ikke mindst i Aalborg-området, og mange nye restriktioner fra myndighederne, har vi i NLP Aalborg og Enneagraminstituttet taget følgende beslutning.

(Se yderligere informationer og begrundelser nederst på denne side)

Vi sætter virksomheden – og dermed alle moduler – på pause i 4 uger gældende fra mandag den 26. oktober

Som tingene ser ud lige nu, åbner vi igen for afvikling af moduler (kurser/uddannelser) med effekt fra og med mandag den 23. november.

Hvad betyder dette for dig?

 

Dette gælder de 4 uger, som regeringen og myndighederne pt har meldt ud, at de stramme restriktioner er gældende.

Vi må afvente og se, hvordan tingene udvikler sig gennem disse 4 uger, og håber naturligvis, det til den tid vil være forsvarligt og lovligt at åbne igen, så vi kan fortsætte afviklingen af vores kurser og uddannelser.

 

Vi kan i sagens natur ikke afvikle kurser og uddannelser, så længe man ikke må samles.

Vi har i vores kommercielle betingelser forbeholdt os retten til at udskyde kurser, uddannelser og moduler i tilfælde af fx sådanne omstændigheder.

Vi har IKKE planer om at aflyse noget men alene om at udskyde afviklingen af alle vores aktiviteter, til vi igen forsvarligt og lovligt kan afvikle.

 

Baggrund for midlertidig pause i NLP Aalborg & Enneagraminstituttet

Det er en svær beslutning, og der er meget logistik og arbejde forbundet med at udskyde så mange forløb – for så mange mennesker.

En opgave og et ansvar vi påtager os alligevel!

  • Vi mener ikke, det er forsvarligt at mødes 15-20 mennesker (som de fleste hold er på) i vores rammer
  • Vi mener ikke, det er forsvarligt, at vi gennem disse 4 uger har mere end 100 forskellige mennesker i huset – fra forskellige sociale grupper og virksomheder
  • Vi vurderer samtidig, at det har en meget begrænset konsekvens for dig (den enkelte deltager), at din uddannelse udskydes med et modul på 2-3 dage, som så lægges i slutningen i stedet. Det vil give god mulighed for at planlægge, idet vi fastholder flest mulige datoer. Se de specifikke ændringer for dit hold og dig i oversigten

 

Der er mange argumenter og regningslinjer, som dels forudsætter og dels gør det mest ansvarligt at udskyde vores forløb:

  • Generelt er der forsamlingsloft på 10 personer
  • Som privatpersoner må vi ikke have social omgang med mere en 10 forskellige personer udenfor vores husstand
  • Vi serverer mad, kaffe osv., som er svært at håndtere forsvarligt
  • Vores plads i lokalerne gør det generelt svært at holde den krævede afstand mellem deltagerne
  • Formen på vores kurser/uddannelser, hvor vi ofte har sessioner med øvelser, coaching, gruppedialoger osv., gør, at vi ikke kan sikre deltagerne tilstrækkeligt

 

Generelt er der en voldsom stigning i samfundet – ikke mindst i Aalborg. Der er mange skrækscenarier fra udlandet, hvor restriktionerne er meget strammere. Vi har ALLE et ansvar for at mindske smittespredning – uanset restriktioner og muligheder, så vi ikke risikerer udgangsforbud og yderligere nedlukninger af samfundet – for ikke at tale om potentielt smittede, syge og dødsfald.

 

I NLP Aalborg og Enneagraminstituttet vælger vi derfor at gå foran og gøre det, vi finder rigtigt og mest ansvarligt – både for os alle hver især og for samfundet generelt.

 

Vi kan ikke risikere, at der sker spredning i, omkring eller via vores forløb, da det kan nå langt ud og få fatale konsekvenser.

 

Enneagrammet

Godt nyt

Få nyheder om gratis foredrag, gode bøger, spændende events og meget mere i din mailboks. Tilmeld dig her:

Følg os

        

Maren Turis Gade 2, 2. sal

DK-9000 Aalborg

telefon 98 10 16 77

NLP Aalborg bruger cookies. Læs mere her.