 |
| Den største opdagelse hos nogen generation er, at mennesker kan ændre deres liv ved at ændre deres sindstilstand. |
| - Albert Schweitzer |
 |

Tilmelding og info
|
Master Classes
En Master Class er, som navnet antyder, et ekspert modul for dig, som vil udforske, træne og studere NLP, coaching og Enneagrammet på højeste niveau.
Master Classes i NLP Aalborg tjener 2 formål:
1. Du ønsker at fordybe dig i et særligt område og tilegne dig specifikke kompetencer.
2. Du bygger din personlige uddannelse til professionel NLP Coach, som overordnet består af
- 3 NLP Master Classes + certificering
Du er kvalificeret til at deltage i NLP Master Classes, når du er certificeret NLP Practitioner.
Læs mere om uddannelse til professionel NLP Coach

Beskrivelser af Master Classes, som er eller kommer på programmet:
Master Classes, som endnu ikke er programsat er i støbeskeen, og det er alene et spørgsmål om efterspørgsel, før de kommer på. Så har du ønske om at deltage på en af disse, hører vi meget gerne fra dig.

NLP og Stress
Stress håndtering. Et spændende modul, hvor du får træning og undervisning i at coache bådedig selv og andre omkring stress. Modulet indeholder en række faktuelle indsigter omkring båder årsager og reaktioner på stress. Herudover vil du få træning i både håndtering, forebyggelse og behandling af stress. Du kan anvende redskaber og viden direkte både som coach og i din egen hverdag.

Avanceret coaching
Modulet bygger på 2 elementer, dels at arbejde med din egen coach tilstand og dels at gå i dybden med, hvad det er, der virkelig gør forskellen, når vi coacher. Der vil være både undervisning, refleksion, øvelser og praktisk træning. Når du er i stand til at bevare din egen-tilstand – din coachtilstand – i alle situationer, vil du opdage, at du har adgang til alle de ressourcer, du skal bruge. Du vil få bevidsthed og træning i at skabe netop din personlige coachtilstand. Når du desuden får endnu mere bevidsthed på og træning i, hvad det er der reelt skaber forandringer i coaching, vil du opdage, hvordan tingene går op i en højere enhed.
Ledelse og NLP
NLP uddannelser er i sig selv lederuddannelser og du har måske endda som leder allerede arbejdet en del med mål og fokus omkring din adfærd og identitet som leder. Her får du muligheden for sætte alle dine NLP kompetencer endnu mere direkte i relation til det at være en moderne leder i ”dagens verden”. Vi støder hele tiden på begreber omkring coachende ledelse, værdibaseret ledelse, anerkendende ledelse osv, og her får du mulighed for at overføre de praktiske redskaber fra NLP direkte ind i din hverdag og i dine aktuelle udfordringer som leder. En Master Class, som er et must for dig, som arbejder med ledelse eller på anden måde ønsker at styrke dine kompetencer i at lede, motivere og påvirke både dig selv og andre i positiv retning.
Tidslinje coaching/terapi
At arbejde med tidslinjer i coacing eller terpai er et af de stærkeste redskaber, når vi ønsker at skabe dybe og varige forandringer. Dette modul indeholder en række forskellige øvelser omkring anvendelse af tids- og perspektivskift, når vi coacher. Du vil igennem praktisk træning og undervisning lære konkrete nye øvelser og redskaber og du vil få endnu mere bevidsthed på, hvad det er, der virker. På den måde vil du fremover kunne integrere tidsbegreber i din coaching/terapi og skabe endnu stærkere forandringer.
Avanceret terapi
Selvom vi ikke skiller terapi og coaching så skarpt ad, vil vi på dette modul udforske og træne en række øvelser og redskaber, som primært handler om at slippe begrænsninger, som har rod i fortiden. Du vil lære at ’vinkle’ problemstillinger tydeligere i forhold til de øvelser, vi har adgang til. Du vil få dybdegående indsigt og forståelse for, hvordan sindet fungerer, kan skabe og fastholde problemer, som begrænser og præger mennesker igennem hele livet – indtil de bliver håndteret. Du vil lære nogle af NLP’s helt store og terapeutiske teknikker samt nogle enkelte og meget stærke teknikker, som tager udgangspunkt i negative følelser og tilstande, og kan transformere stort set hvad som helst, så det varer ved.
NLP og Hypnose
Mere info kommer
Enneagram & NLP Master Class - Enneagram coaching
(Forudsætninger: Enneagram Master Practitioner samt NLP Practitioner)
Mere info kommer

Enneagram Master Classes
Læs om Enneagram Master Classes
|
|