Maren Turis Gade 2, 2. sal
DK-9000 Aalborg
telefon 98 10 16 77
mobil 20 41 16 77

Du er her: NLPAalborg.dk NLP

Du kan få alt det, du har lyst til, hvis du er opmærksom på det.
 
Du kan også få alt det, du ikke har lyst til, hvis du er opmærksom på dét. 


NLP



Du ønsker at skabe forandringer

 

- i dit privatliv, i karrieren, i din virksomhed og søger effektive redskaber, som garanterer dig succes!

 

NLP er praktiske redskaber, som er skabt af eksperter på forskellige områder. Vi kan videreformidle dem til dig, som én gang for alle ønsker at tilegne dig de menneskelige kompetencer og redskaber, du kan anvende resten af livet.

 

NLP er teori, redskaber, øvelser og træning, du kan anvende fra første kursusdag.

 

 

 

 

Hvad er NLP ? 

 

Herunder finder du uddrag af 2 beskrivelser af og definitioner af NLP

 

 Uddrag af bogen: "NLP - En grundbog i teori og praksis" af Joseph O'Conner

 

 Uddrag af bogen: "Grundbog i NLP 1" af Ole Vadum Dahl

 

 

 

NLP er studiet af dygtighed og kvalitet - hvordan enestående mennesker og organisationer opnår deres enestående resultater. Metoderne kan formidles til andre, så de også kan nå det samme niveau af resultater. Denne proces kaldes "Modeling".

 

For at Modellere, studerer NLP, hvordan vi strukturerer vores subjektive oplevelse - hvordan vi tænker om vores værdier og overbevisninger, hvordan vi skaber følelsesmæssige tilstande - og hvordan vi konstruerer vores indre verden ud fra vores oplevelser og giver den mening. Ingen begivenhed har mening i sig selv; vi giver den mening, og forskellige mennesker kan tillægge den samme begivenhed forskellige betydninger. Derfor studerer NLP oplevelse indefra.

 

NLP begyndte med at studere de bedste kommunikatører og har udviklet sig til det systemiske studium af menneskelig kommunikation.

 

NLP er vokset ved tilførsel af praktiske redskaber og metoder, som er udviklet ved at modellere exceptionelle mennesker. Disse redskaber anvendes internationalt inden for sport, forretningsverdenen, uddannelse, salg, jura og undervisning. Men NLP er mere end blot en samling teknikker. Det er også en måde at tænke på, en sindstilstand baseret på nysgerrighed, udforskning og leg.

 

Navnet "Neuro Lingvistisk Programmering" kommer af de tre områder, det bringer sammen:

 

N - Neurologi 

 

 Sindet og hvordan vi tænker

L - Lingvistik 

 

 Hvordan vi bruger sproget, og hvordan det påvirker os

P - Programmering                         

 Hvordan vi ordner vores handlinger for at nå vores mål

 

Her er nogle definitioner på NLP. Når du sætter dem alle sammen, giver de en god ide om, hvad det handler om.

 

  • NLP er studiet af strukturen i subjektiv oplevelse
  • NLP er en accelereret læringsstrategi, hvormed man kan opdage og anvende mønstre i verdenen (John Grinder)
  • NLP er epistemologien (erkendelsesteorien) i at vende tilbage til det, vi har mistet - en tilstand af nåde (John Grinder)
  • NLP er hvad som helst, der virker (Robert Dilts)
  • NLP er en holdning og en metode, som efterlader sig et spor af teknikker (Richard Bandler)
  • NLP er sprogets indflydelse på vores sind og efterfølgende adfærd
  • NLP er det systemiske studium af menneskelig kommunikation (Alix Von Uhde)
  • NLP er metoden til at modellere det excellente, således at det kan kopieres

 

- Uddrag af bogen: "NLP - En grundbog i teori og praksis" af Joseph O'Conner

 

 


I begyndelsen af 70'erne startede sprogprofessor John Grinder og datalogen og gestaltterapeuten Richard Bandler en ny og banebrydende forskning i det menneskelige sind. I miljøet omkring University of California begyndte de at arbejde med det menneskelige sinds muligheder på en ny måde.

 

Grinder og Bandler havde en fornemmelse af, at hvis de ville hjælpe mennesker til at finde løsninger på personlige problemer, og til at udvikle uudnyttede indre ressourcer, skulle de gå nye veje. De mente, at den traditionelle psykologi var for fokuseret på at kortlægge problemer, og formulere teorier om problemernes opståen. Samtidig bød den traditionelle psykologi, efter Grinder og Bandlers opfattelse, ikke på tilstrækkeligt med virkningsfulde metoder til at hjælpe mennesker med at udvikle sig, og blive bedre til at klare de udfordringer, livet byder på.

 

Begrebet NLP dækker både over en ny og effektfuld psykologisk metodik, og over noget som vi alle sammen ubevidst gør hele tiden. Det specielle ved NLP er, at denne metodik rummer en meget omfattende praktisk viden om, hvordan vi bevidst kan bruge vort sinds eget indre ubevidste sprog til at skabe radikale positive forandringer for os selv og andre

 

NLP står for NEURO LINGVISTISK PROGRAMMERING. Eller med andre ord: Det er en alment brugbar viden om, hvordan vort nervesystem (Neuro) har et komplekst sprog (Lingvistisk) i form af indre billeder, lyde og ord, som det konstant bruger til at bearbejde (Programmering) virkeligheden med. På den måde danner vi vores egen opfattelse af virkeligheden - og det er denne opfattelse, snarere end virkeligheden selv, der har betydning for, hvordan vi fungerer.

 

- Uddrag af bogen: "Grundbog i NLP 1" af Ole Vadum Dahl

 

Tilmelding

Hvad er NLP

 Gratis Foredrag
NLP Master Practitioner

Kalender

Leder uddannelse

Selvleder linje

Coach linje
Business Practitioner
NLP i virksomheden

NLP Master Classes

NLP  Practitioner

Korte NLP kurser

NLP Coach

Professionel NLP Coach

 



 

Print siden  |  Alfabetisk indeks  |  Sitemap  |   Del med andre Del med andre