Uddan dig som NLP Trainer her hos os | NLP Aalborg

- OG ENNEAGRAM TRAINER

En Excellent formidler, leder og konsulent uddannelse.

Uddannelsen er 15 dages (5 moduler á 3 dage) fantastisk personlig udvikling som formidler! Du vil opleve at blive støttet til at udvikle din personlige stil, og bruge dine stærke sider på den allerbedste måde!

Trainer uddannelse er for dig, der ønsker at blive en excellent underviser, formidler, konsulent eller leder.

 

Beskrivelse af uddannelsen

Du vil lære et formidle til- og lede en gruppe mennesker, et team og individer igennem processer, læring og udvikling. Du vil lære, hvordan du selv, med din personlige stil, får et budskab helt ud over scenekanten og sikrer, at dine deltagere får maksimalt udbytte af din undervisning.

Trainer uddannelsen er overbygningen på NLP Master Practitioner, og dermed din mulighed for at tage dine NLP kompetencer og færdigheder til det højeste niveau.

Du vil opnå stærke faglige kompetencer indenfor formidling af NLP og formidling generelt, ligesom du vil videreudvikle din egen personlige stil baseret på dine stærke sider, ressourcer, interesseområder, og dig som både menneske og formidler.

Du har allerede oplevet, hvordan NLP er et fantastisk redskab til personlig udvikling – og hvad det har betyder for dig. På Trainer uddannelsen får du mulighed for at tage din egen udvikling som menneske og NLP'er til næste niveau. Du vil blive udfordret i trygge rammer, så du kan udvikle endnu flere sider af din personlighed – både til anvendelse i rollen som Trainer og generelt i livet.

Med den professionelle Trainer certificering, vil du selv kunne etablere egne kurser og uddannelser samt certificere indenfor NLP på Practitioner og Master Niveau.

Uddannelsen er ligeledes en generel formidler og underviser uddannelse, som vil klæde dig endnu bedre på til gennemføre enhver form for undervisning indenfor det område, du ønsker at arbejde med. Det kan være relaterede områder som fx Enneagrammet, personlig udvikling, coaching, ledelse eller for den sags ethvert andet fagområde, hvor du som formidler eller leder ønsker at dygtiggøre dig yderligere.


Målgruppe

Du er certificeret NLP (og/eller Enneagram) Master Practitioner og arbejder med undervisning, formidling, HR, konsulentopgaver, coaching, ledelse – eller ønsker at gøre det.

Du er klar til at udfordre dig selv.

Du er indstillet på at yde en dedikeret indsats for at nå dine mål i forbindelse med uddannelsen og det område, du ønsker at benytte uddannelsen indenfor.

Du kan også være "ikke NLP'er", man har fx modtaget træning/undervisning/uddannelser indenfor Enneagrammet, coaching, terapi, gestaltterapi, alternativ behandling, og du ønsker selv at kunne undervise i dette som en professionel formidler. - Kontakt os, hvis dette er tilfældet.


Udbytte

På Trainer uddannelsen vil du styrke dine kompetencer indenfor formidling, ledelse og kommunikation.

Du vil opnå professionelle færdigheder som at:

  • Sætte og nå kongruente mål med din formidling
  • Etablere og fastholde rapport (den gode kontakt) med grupper
  • Forstå gruppedynamikker og de udviklingsfaser en gruppe gennemgår
  • Sikre du aktiverer motivation hos alle deltagere
  • Planlægge og gennemføre en præsentation på en stærk og effektiv måde
  • Gennemføre både kortere og længere undervisningsforløb, præsentationer, workshops mm
  • Undervise til- og matche alle tænke- og lærestile hos deltagerne
  • Kunne skære ind til benet i forhold til dit emne
  • Formidle komplicerede emner på en enkel og forståelig måde
  • Assistere andre med at skabe varige forandringer
  • Benytte storytelling, metaforer, eksempler mm. for at underbygge dit budskab
  • Undervise til både det bevidste og ubevidste sind
  • Kunne beherske flere forskellige underviser-stile og roller
  • Improvisere og være fleksibel efter behov
  • Lave og benytte egne NLP teknikker
  • Lede dig selv i ressourcefulde tilstande
  • Frisætte egne ressourcer og anvende dit fulde potentiale
  • Styrke din egen personlige stil som underviser
  • Blive en inspirerende og fangende formidler, som folk har lyst til at høre på
  • Være en rollemodel for det, du formidler

Desuden får du masser af inspiration, et godt netværk af andre Trainere og et kæmpe boost til din egen personlige udvikling.

Velkommen i den eksklusive ”klub” af NLP Trainere, som er dedikerede, kongruente og ønsker at gøre en forskel for mennesker. ”We walk the talk”


2 spor - NLP & Enneagrammet

I NLP Aalborg og Enneagraminstituttet er vi specialister i netop NLP og Enneagrammet (samt i øvrigt Mindfulness, coaching og ledelse).

Vi udbyder kurser og uddannelser på alle niveauer indenfor NLP og Enneagrammet – med fokus på Coaching, Ledelse, kommunikation og formidling og personlig udvikling.

Derfor har du mulighed for at supplere din NLP Trainer uddannelse med Enneagrammet og dermed lade dig certificere som Enneagram Trainer også. Dette forudsætter, at du er certificeret Enneagram Master – eller tilsvarende.

NLP Aalborg er som skole akkrediteret af både Dansk NLP forening og ICTA (International Coach and Trainer Association) – og ligeledes er vores undervisere.

Dansk NLP Forening

Gennem akkreditering af Dansk NLP forening sikrer vi, at vores uddannelser matcher såvel nationale som internationale kriterier for undervisning og certificering indenfor NLP, som er fundamentet for Trainer uddannelsen.


(klik på logo for at gå til den international webside for ICTA)

ICTA – International Coach and Trainer Association

Via ICTA kan vi tilbyde certificeringer på højeste niveau som Master Coach eller Professionel Trainer. ICTA er en organisation, som er både topprofessionel og meget fleksibel. Det betyder, at du har mulighed for at lade dig certificere som Coach og Trainer med fokus på det eller de specialer, du ønsker at arbejde med og indenfor.

Kriterierne for ICTA-certificering er formuleret bredt, så du kan frit supplere din NLP med fx Enneagrammet, andre coachuddannelser, kompetenceområder eller lignende for at opnå tilstrækkeligt med træning og erfaring. Der er dog krav til, at kvaliteten af dine kurser og uddannelser, som evt. er taget udenfor NLP Aalborg og Enneagraminstituttet, er på professionelt niveau. I tvivlstilfælde vurderes dette af en ICTA certificeret Master Trainer (hos os Morten Gelbek). Se i øvrigt kriterier for certificering herunder.

ICTA er stiftet af Helene Makani og Jack Makani , som var blandt de første NLP uddannede i Danmark, og som ligeledes var med til at stifte Dansk NLP Forening - samt Mihail Dernakovsky (som har institutter i Hviderusland og Rusland).


(klik på logo for at gå til den international webside for ICTA)

 

2 niveauer – Business og Professionel

Den højeste certificering, som ICTA certificeret Professionel NLP/Enneagram Trainer, forudsætter, at du opfylder en række kriterier i form af erfaring, træning og egen udvikling. Så afhængigt af hvad du ønsker at bruge din Trainer uddannelse til og hvilke kriterier du kan opfylde i forbindelse med uddannelsen, tilbyder vi certificering på to niveauer

ICTA certificeret Professionel NLP/Enneagram Trainer

For at opnå dette niveau, skal du have i alt 500 lektioners træning, uddannelse og praktisk erfaring som coach/underviser.

Certificering som Professionel Trainer betyder, at du – indenfor NLP – kan certificere andre på Practitioner og Master niveau.

NLP Aalborg og Enneagraminstituttet er akkrediteret skole og dermed er kurser, uddannelser og træning, du har taget hos os, på forhånd godkendt. Kurser, uddannelse og træning taget andre steder skal godkendes af ICTA-certificeret Master Trainer.

Trainer uddannelsen skal være ledet og certificeret af en ICTA-certificeret Master Trainer (Morten Gelbek i NLP Aalborg samt Helene Makani).

Kriterier:

  • Mindst 200 lektioners grundlæggende træning i praktisk psykologi – herunder:
    - Professionelt certificerede uddannelser (som fx NLP i NLP Aalborg)
    - Professionelt forandringsarbejde (som fx individuelle coachingsessioner mm)
  • Mindst 200 lektioners træning indenfor dit speciale (som fx NLP, Enneagrammet eller andet)
  • Mindst 100 lektioners Trainer uddannelse ledet og certificeret af ICTA certificeret Master Trainer (vores NLP/Enneagram Trainer uddannelse)

(1 lektion udgør i ICTA regi 50 minutters undervisning/træning)

  • Se uddybning af dette samt eksemler på kriterier i praksis her   

 

NLP/Enneagram Business Trainer

For dig, der evt. endnu ikke helt møder kriterierne (500 lektioners træning mm.) for certificering som Professionel Trainer, - eller eventuelt ikke har ønske og ambitioner om at certificere indenfor NLP, kan du vælge denne certificering.

Som Business Trainer kan du undervise i kortere forløb, afholde kurser og workshops indenfor NLP og Enneagrammet, fx i virksomheder eller privat. Selve Trainer uddannelse er samme uanset niveau for certificering.

Hvis du på et senere tidspunkt får samlet træningslektioner nok og således møder kriterierne for Professionel Trainer certificering, kan du få opgraderet dit certifikat som så. 

Du skal være certificeret NLP Master Practitioner for deltagelse på Trainer uddannelsen.


Enneagram Trainer

Du kan vælge at lade dig certificere som Enneagram Trainer på uddannelsen. Det er ikke en forudsætning, at du lader dig certificere som NLP Trainer også. Men da du skal have NLP Master Practitioner uanset, så anbefaler vi, du i udgangspunktet tager denne med.  


Form

Uddannelsen er tilrettelagt og gennemføres med stort fokus på praktik. ”Learning by doing”.

Du vil lave mange præsentationer og få kvalificeret feedback – både fagligt og personligt – fra flere opfattelsespositioner.

Du må forvente, der skal trænes og forberedes en del mellem modulerne.

Grundig og lærerig certificeringsproces med både skriftlig og praktisk evaluering.

Du vil møde dedikerede Trainere med solid erfaring, som gerne deler deres erfaringer, tips og tricks med dig.

Vi står som altid for en både inspirerende, seriøs og på samme tid let og humoristisk tilgang til undervisningen.

 

Dine undervisere på uddannelsen:

Luise Løt

Morten Gelbek

ICTA certificeret NLP Trainer og Master Coach

ICTA certificeret NLP og Enneagram Master Trainer og Master Coach

  


Oversigt NLP/Enneagram Trainer

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Få nyheder om gratis foredrag, gode bøger, spændende events og meget mere i din mailboks.


Tilmeld 

Kontakt

NLP Aalborg

Maren Turis Gade 2, 2. Sal

DK-9000 Aalborg

+45 98 10 16 77

+45 20 41 16 77

info@nlpaalborg.dk

 

 

 

 

   

 

© 2024 NLP Aalborg. All rights reserved