11 dage fordelt på 5 moduler
Denne uddannelse er en intensiv NLP uddannelse, for dig som enten godt kan lide, at "det går lidt stærkt" eller ikke har mulighed for at rykke 17 arbejdsdage ud af kalenderen. Forløbet kører over 3-4 måneder, og det forventes at du har læst op til hvert modul på uddannelsen, idet gennemgang af teoristoffet forudsætter dette. Du vil under forløbet - ligsom på vores andre NLP uddannelser - have mulighed for at gå i dybden med refleksioner om dit eget liv og evt. din jobsituation / jobrolle.
På denne uddannelse får du også lidt ekstra i kategorien ”nice to have” som fx; introduktion til Enneagrammet og Mindfulness.
De 4 første moduler er á 2 dage, og det sidste modul som både er teori- og evalueringsmodul er på 3 dage.
Se oversigt over vores kommende intensive NLP Practitioner uddannelser nederst på denne side.
Bemærk at alle vores uddannelser - uanset om det er den "klassiske", den intensive etc. er med certificering efter danske og internationale standarder idet NLP Aalborg er medlem af NLP Foreningen i Danmark samt den internationale certificering ICTA.
Valg af hold er derfor dit valg i forhold til fx temperament, timing osv.
Gratis Enneagramtest med profil
Fra 2018 modtager alle, som tager uddannelse i NLP Aalborg & Enneagraminstituttet en gratis iEQ9 Enneagramtest og medfølgende 20 siders skriftlig profil. Enneagramtest får du første gang, du tilmelder dig uddannelse i NLP Aalborg & Enneagraminstituttet. Den fås kun en gang og kan ikke overdrages til andre.
Rabat og pakkeløsninger
Cross over rabat
Har du valgt NLP uddannelse i NLP Aalborg og ønsker at supplere med Enneagram uddannelser - eller omvendt - giver vi HELE 20% rabat på det "modsatte" spor. Det samme gælder omvendt, hvis du har startet med Enneagramuddannelser.
Du få 20% Cross over rabat på din NLP Practitioner uddannelse, hvis du fx er certificeret Enneagram Practitioner ved NLP Aalborg/Enneagraminstituttet. Det samme gælder på Master niveau.
Supplement rabat
Er du "bare" nysgerrig på Enneagrammet, tilbyder vi introduktion til dette fantastiske redskab i form af HALV PRIS på Enneagrammet Grundkursus.
Form
Undervisningen er bygget op af teori, demonstrationer og praktiske øvelser samt feedback og refleksion. Der er plads til den enkeltes og holdets særlige ønsker og behov samt eventuelle interessante og aktuelle indslag.
Der indgår praktisk øvelse på og mellem modulerne - i form af øvegrupper, praktisk øvelse med eksterne "prøvekaniner" mv. Afvikling af øvegrupper og praktisk øvelse imellem modulerne står kursusdeltagerne selv for. NLP Aalborg stiller lokaler til rådighed for øvegrupper. På denne uddannelse skal kursusdeltagerene have minimum 30 timers øvegruppe / praktisk øvelse for at kunne blive certificeret.
På uddannelsen vil der som oftest være tilknyttet en - eller flere - assistenter, som er tidligere NLP kursister. Assistentens rolle er bl.a. at være NLP trænerens forlængede arm, og vil kunne assistere ift. øvelser og eventuelle spørgsmål, ligesom vores kursister kan tage en snak med assistenten om forskellige emner, der måtte dukke op undervejs. Assistenterne er naturligvis underlagt tavshedspligt.
Du får på modul 1 udleveret kompendie i form af en mappe, hvor teori og redskaber er samlet. Modul 1 sendes til dig elektronisk INDEN opstart, så du har mulighed for at forberede dig til 1. kursusdag.
Indhold
Modul 1: Kommunikation
Modul 2: Grundlæggende coaching
Modul 3: Personlig afklaring og sproget
Modul 4: Overbevisninger og Strategier
Modul 5: Indre dele, Metaforer og evaluering
En kort introduktion af Enneagrammet vil blive lagt ind i undervisningen, når underviseren finder tid hertil. Mindfulness ligger som en integreret del af undervisningen, og vil blive gennemgået og praktiseret løbende.
Få nyheder om gratis foredrag, gode bøger, spændende events og meget mere i din mailboks. Tilmeld dig her: