Enneagram overblik
Enneagrammet - Grundkursus
Grundkurset i Enneagrammet forløber over 3 spændende dage, hvor du vil lære mere om dig selv og din egen Enneagram type, samt om, hvordan mennesker af andre typer tænker. Dette vil give dig mulighed for at blive endnu bedre til at forstå og kommunikere med andre mennesker.
Enneagramet Grundkursus er en grundlæggende indføring i Enneagrammets idé og i de 9 typer med deres styrker og udviklingspunkter. Modulet giver dig kendskab til de tre intelligenser og til udviklingsvejen for hver type. Du vil lære din egen type at kende og begynde at genkende typerne i din omgangskreds. Du får større menneskeforståelse og derved basis for bedre kommunikation og samvær med andre.
Enneagrammet Grundkursus er fundamentet for alle Enneagram Master Classes og har primært fokus på at finde egen type samt dennes udviklingsvej – dog med stor indsigt i de andre typer som bonus.

Enneagram Practitioner & Enneagram Master Practitioner
Ved at kombinere NLP eller andre forandringsredskaber med din Enneagramuddannelse, kan du opnå titel som Enneagram Practitioner og Enneagram Master.
Enneagram Practitioner
Har du NLP Practitioner bliver du certificeret Enneagram Practitioner, når du har gennemført Enneagrammet grundkursus samt en Enneagram Master Class.
Enneagram Master Practitioner
Har du NLP Practitioner (eller tilsvarende) og begge nedenstående Master Classes, kan du opnå certificering som Enneagram Master. Udover gennemførelse af nedenstående 3 moduler, tager du en skriftlig test, som omhandler hele pensummet fra disse tre:
Enneagrammet - Grundkursus
Enneagram Master Class - Dit sande Selv
Enneagram Master Class - Fra Passion til Essens
Testen vil sammen med din fremlæggelse af personligt projekt (på Enneagram Master Class - Fra Passion til Essens) være din evaluering til Enneagram Master Practitioner. Du skal desuden have været assistent på minimum Enneagrammet Grundkursus - og gerne Master Classes også.
Har du anden coaching, terapi, psykologi eller behandler baggrund, er du velkommen til at kontakte os for at finde en løsning, så du får merit for NLP uddannelsen.
Enneagram Master Classes
Enneagram Master Class - Dit sande Selv
(tidligere kendt som Enneagrammet 2)
På dette modul vil vi koncentrere os om at udbygge vores forståelse af vores egen og de andre typer, blandt andet igennem at sætte fokus på den enkelte types motivation, styrker på arbejdspladsen og respons på feedback. Undervisningen fokuserer primært på endnu dybere indsigt i de bagvedliggende og ubevidste mønstre, der driver hver type i alle sammenhænge.
Vi vil arbejde med ressourcer hos typerne – herunder bevidste, ubevidste og skjulte temaer og overbevisninger med udgangspunkt i bla Joharis vindue. Vi vil udforske, hvordan de andre oplever vores egen type og arbejde med integration af strategier for vores mønstre. Derudover vil vi afdække de forskellige ligheder og forskelle indenfor Enneagrammet – typernes fællestræk omkring henholdsvis problemhåndtering og social stil i forskellige grupperinger.
Enneagram Master Class - Dit sande Selv er en uvurderlig dybdegående indsigt i, hvilke mønstre, der danner grund for dine automatiske responser, reaktioner og handlinger i alle livets sammenhænge. Primært fokus og udbytte handler om selvindsigt og selvudvikling, samtidig med at du vil forstå systemets grundlæggende funktioner og drivkraft endnu tydeligere.
Enneagram Master Class - Fra Passion til Essens
(tidligere kendt som Enneagrammet 3+4 accelereret dobbelt modul)
På dette spændende modul vil vi blandt andet se nærmere på typernes nonverbale signaler og på deres undertyper. Vi arbejder med typeidentifikation, og vi vil øve os i at identificere andres Enneagramtype ved at invitere gæster, som vi interviewer og afdækker i forhold til Enneagrammets mønstre. Endvidere vil vi kigge på typernes udviklingstemaer og på de 9 udviklingsniveauer. Vi lærer om, hvordan typens temaer hænger sammen med den psykologiske personligheds strukturer, samt hvordan vores relation er til vores forældre. Vi går desuden endnu dybere ind i ligheder og forskelle imellem typerne, hvilket vi igen anvender til at blive mere bevidste i forhold til både os selv og identifikation af andres type.
Foruden teori, paneler og interviews vil undervisningen også bestå f praktiske øvelser og teknikker til at arbejde med forskellige aspekter af Enneagrammet. I løbet af modulet vil du udarbejde et personligt projekt, som omhandler bevidstgørelse og dokumentation af de vigtigste indsigter, du har fået om dig selv via Enneagrammet.
På Enneagram Master Class - Fra Passion til Essens kigger vi både udad og indad. En stor del af modulet handler om, hvordan typerne komme til udtryk udadtil – verbalt som non-verbalt – hvad det er, vi kan genkende, når vi skal afgøre, hvilken type en person er. Samtidig relateres dette hele tiden til de bagvedliggende motiver, drivkræfter og mønstre så vi fortsat udvikler vores forståelse for dette omkring både os selv og andre.
Enneagram Master Class - Enneagram coach
(Forudsætninger: Enneagram Master Practitioner samt NLP Practitioner - eller tilsvarende coach uddannelse)
En avanceret Enneagram og coaching Master Class, hvor vi kombinerer coach færdigheder med Enneagrammest indsigter.Herved kan vi meget hurtigt stille skarpt på de underliggende temaer og problemstillinger. Du lærer at:
- Skabe bedre rapport på et endnu dybere plan.
- Opnå større bevidsthed på vores egne udfordringer som coaches.
- Assistere personen til at få bevidsthed på og afvikle de begrænsende mønstre.
Enneagram Coaching modulet kan udgøre en af dine Master Classes i uddannelsen til Professionel NLP Coach/terapeut
Enneagram Master Classes
Professionel Coach
Form
Vores Enneagram moduler indeholder teori, Type paneler, gruppesamtaler, individuel refleksion og lette øvelser af forskellig art.

Enneagram foreningen
Vi er medlem af Enneagramforeningen i Danmark
Enneagramforeningens webside - IEA
|